Det viser stemmetallene, som DR har offentliggjort.
Mere overraskende viser tallene, at færøske Sveinur efter alt at dømme aldrig var kommet i finalen, hvis duoen Jean Michel og Nicoline Simone ikke havde trukket sig.
Blachmans gruppe lå nemlig foran Sveinur i både andet, tredje og fjerde liveshow, hvor de toppede med næstflest stemmer på 18,1 procent efter Idas 20,7 procent.
Og faktisk fik Cutfathers rockdreng færre stemmer end Morten Benjamin i semifinalen, men heldigvis for ham blev stemmerne fra femte liveshow regnet med, så han sammenlagt lige akkurat slog Pernilles deltager.
Samtidig viser tallene, at seerne var enige med Blachman, da han valgte at sende sin egen gruppe Tandberg & Østenby ud i fjerde liveshow.
Faktisk gjorde han kun, hvad seerne selv havde lagt op til. De to syngende veninder fik nemlig færrest sms-stemmer både i tredje og fjerde liveshow.
Til gengæld kan man godt forstå, at Blachman blev gal på Pernille Rosendahl, da hun sendte hans duo Phuong & Rasmus ud af første liveshow.
De havde med 4,1 procent af stemmerne nemlig klaret sig betydeligt bedre end Cutfathers Katrine, som kun fik 1,8 procent af stemmerne.
Flere danskere end nogensinde fulgte de unge, håbefulde sangtalenter i finalen. Finalens første del blev fredag fulgt af 2.113.000 seere, mens omkring 2.196.000 så den nervepirrende afgørelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde