Sådan fejrer monopol-medlemmerne Mads Steffensen
"Mads & Monopolet" er blevet hædret med flere priser - blandt andet Ekstra Bladets Gyldne Mikrofon og en Zulu Award, som begge er lytterbestemte priser - og så fik Mads Steffensen tilbage i 2017 tildelt Kryger-prisen, som gives for en ekstraordinær indsats for radiomediet. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Den rutinerede radiovært Mads Steffensen runder 50 år, og det markerer medlemmerne af "Mads & Monopolet".
Den prisvindende radiovært Mads Steffensen runder mandag den 8. juni 50 år, og blandt de mange gratulanter er en stor del af medlemmerne i hans hæderkronede radioprogram, "Mads & Monopolet".
I en række sammensatte klip har de hver især filmet sig selv, mens de synger fødselsdagssang og lykønsker ham.
Den næsten to minutter lange lykønskningsvideo er lagt ud på "Mads & Monopolets" officielle Facebook-side.
Videoen indledes af komiker Simon Jul, som spiller for, mens monopolisterne synger med.
Blandt de medvirkende i videoen er blandt andre X Factor-værtinden Sofie Linde, Aqua-stjernen Søren Rasted, Infernal-sangerinden Lina Rafn, komiker Jan Gintberg, forfatter Sara Blædel og tidligere politiker Søren Pind - som i øvrigt var en af monopolisterne i den allerførste udgave af "Mads & Monopolet", som gik i æteren den 6. september 2003.
Efter sangen er der en række kække og kærlige klip med lykønskninger - blandt andre fra bestyrelsesformand Asger Aamund, politiker Pernille Rosenkrantz-Theil og DR-korrespondent Stéphanie Surrugue.
- Kæmpe stort tillykke. Jeg er så glad for, at du er min ven, lyder det desuden fra skuespiller Nicolaj Kopernikus.
Der er også en hilsen fra modemand Uffe Buchard, som har uddybet sin hyldest i et opslag på Instagram:
- Mads har med "Mads & Monopolet" skabt et nationalklenodie og en institution. Han har ikke kun fyldt noget i mit liv, men i alle danskeres liv. Tak Mads, fordi du så utrætteligt lørdag efter lørdag tager temperaturen på danskernes liv og levned!
Se videoen her: https://www.facebook.com/pg/monopoletp4/posts/?ref=page_internal
Se hilsenen fra Uffe Buchard her: https://www.instagram.com/p/CBKcyS9JFOl/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned