Sådan redder de kendte en våd festival
De mange tusinde gæster på årets Skanderborg Festival har ikke været skånet, når det kommer til våde dryp fra oven og truende, grå skyer.
Men hvordan kan man forberede sig på ustadigt vejr? Sangeren Mads Langer er ikke i tvivl.
- Man skal bare huske at klæde sig efter vejret. Helt lavpraktisk, siger han til Newspaq.
Selv har den populære kunstner dog været heldig med vejret i år.
- Jeg har nok spillet på 40 festivaler hen over sommeren, og jeg har ind til videre kun haft regn til en enkelt koncert, fortæller Langer.
Forud for hans koncert på årets Smukfest var der ellers flere byger, men til både sangeren og publikums glæde, holdt det tørt og solen præsterede endda at bryde igennem skyerne, under hans koncert.
Sangerinden Nabiha har nogle mere håndfaste råd til festivalgængere, hvis regnskyerne truer:
- Man må aldrig tage på festival uden gaffa-tape og gummistøvler, siger hun.
- Hvis det hele bliver noget mudder, kan gummistøvlerne redde hele dagen, og med en rulle gaffa-tape kan man reparere alt fra teltet til støvlerne, hvis vandet går igennem, griner hun.
Også hun optrådte på Smukfest samme dag som Mads Langer, og der er ingen tvivl om, at begge kunstnere nød både oplevelsen og tørvejret.
- Folk er bare mere på og har mere overskud, når vejret er godt, siger Nabiha.
For Mads Langer især, hjalp tørvejret til at definere oplevelsen.
- Den koncert kommer nok til at stå som en milepæl i min karriere. Som kulminationen på det sidste års succes. Det var en vanvittig oplevelse, fortæller han og fryder sig over, at publikum kunne nyde koncerten i sol og tørvejr.
Newspaq
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie