Sæson to af verdens måske dyreste tv-serie er allerede bekræftet
De tre oprindelige Ringenes Herre-film vandt adskillige Oscars.
(Arkivfoto) Foto: Jeff Haynes/Ritzau Scanpix
Jeff Haynes/Ritzau Scanpix
Anden sæson af Ringens Herre-serie planlægges allerede nu, før sæson et overhovedet har haft premiere.
Da internetgiganten Amazon købte rettighederne til at lave "Ringenes Herre" til en tv-serie, var der forlydender om, at budgettet til den stort anlagte serie ville være på en milliard dollar svarende til knap syv milliarder danske kroner.
Præproduktionen til første sæson er i fuld gang, men inden alle skuespillerne overhovedet er bekræftet, er der godt nyt på vej til fans af "Ringens Herre".
Der arbejdes nemlig allerede nu på en sæson to.
Det bekræfter direktøren for Amazon Studios, Jennifer Salke, over for det amerikanske medie Deadline.
Streamingtjenesten Amazon Prime, hvor serien vil blive vist, skal dog stadig officielt blåstemple planerne.
Ifølge Deadline vil filmholdet tage en pause på fire-fem måneder, efter de første to afsnit af sæson et er i kassen.
Tiden skal bruges på at planlægge og skrive hovedparten af manuskriptet til sæson to.
Pausen er almindelig praksis på så store produktioner. Det giver blandt andet producerne mulighed for at evaluere optagelserne og samtidig filme scener til sæson to, mens der filmes til første sæson.
Serien vil foregå i det, forfatteren bag Ringens Herre-bøgerne, J.R.R. Tolkien, kalder Anden Tidsalder. Det er lang tid før Ringenes Herre-historien finder sted.
Optagelserne skal primært foregå i New Zealand, hvor Ringenes Herre-trilogien og Hobbitten-trilogien også blev optaget.
Prisen for rettighederne til tv-serien beløb sig på en kvart milliard dollar, har Amazon bekræftet.
Aftalen omfattede samtidig en forpligtelse til at lave flere sæsoner såvel som en potentiel spinoff-serie.
Hver sæson skal dog formelt godkendes af streamingtjenesten.
Der er endnu ikke bekræftet en premieredato på første sæson, ligesom det heller ikke er oplyst, hvor mange afsnit, serien vil bestå af.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned