En elcykel er en stor investering, og i gennemsnit koster de 50 mest populære modeller cirka 17.000 kroner. Det viser nye tal fra prissammenligningstjenesten Pricerunner. (Genrefoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau ScanpixMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der er kommet langt flere elcykler på markedet, men pris og kvalitet er svingende.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Interessen for elcykler er støt stigende.
Alene i årets første måneder er søgningen på elcykler vokset med 760 procent i forhold til samme periode sidste år. Det viser ny analyse fra prissammenligningstjenesten Pricerunner.
Men det kan være svært at navigere i, hvilken cykel du skal vælge.
- Forbrugernes interesse er vokset markant, og det samme er forhandlernes udvalg af cykler. Så det kan være lidt af en jungle, siger Thorben Bayer, der er ansvarlig for test af elcykler hos Forbrugerrådet Tænk.
Elcyklernes priser og kvalitet er nemlig svingende. Samtidig kan elcykler i dag både være almindelige bycykler, mountainbikes og lynhurtige pedelecs, som kan køre op mod 45 kilometer i timen.
Annonce
- Der er kommet virkelig mange elcykler på markedet, og priserne på de billigste er også faldet. Men pris og kvalitet hænger sammen, og man skal stadig op på 14-15.000 kroner for at få en god elcykel, siger Thorben Bayer.
Elcyklerne fås både med frontmotor, centermotor og som noget nyt også med baghjulstræk.
- Motortypen er afgørende for, hvordan den føles at køre, og batteriets placering påvirker, hvor stabil den er. Jo længere nede batteriet sidder, jo mere stabil er cyklen, siger Pernille Ehlers, der er chefkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.
Elcykler med frontmotor optræder oftest i ulykkesstatistikkerne. Det skyldes, at de ofte har et hidsigere træk, som ikke altid er betinget af, hvor meget man træder i pedalerne. Derfor bliver følelsen mere som at køre på knallert end på almindelig cykel.
- Det er bedst at gå efter en elcykel med centermotor. De er typisk dyrere, men de er også mere sikre, fordi motorens trækkraft er betinget af, hvor meget du træder i pedalerne, siger Pernille Ehlers.
Prøvekør cyklen inden køb. På den måde kan du mærke, om motortrækket passer til dig, hvordan cyklen agerer i sving, og hvordan den generelt føles at håndtere. Det gælder også i forhold til indstigningen.
- I forvejen skyldes en del ulykker, at folk falder, når de skal svinge benet over cyklen. Og den problemstilling bliver endnu mere aktuel i forhold til elcykler, som er markant tungere, siger Pernille Ehlers.
Det kan også være en god ide at gå efter et anerkendt cykelmærke. På den måde vil du nemlig have bedre mulighed for at skaffe reservedele og få service på cyklen.
Eksempelvis har batteriet en begrænset levetid, og Pricerunner oplever, at stadig flere efterspørger nye batterier til deres elcykel.
- Elcykler kræver mere vedligehold end almindelige cykler. Og fordi der findes så mange nye typer, kan det være svært at skaffe reservedele eller finde en cykelmekaniker, som vil reparere den, siger Thorben Bayer.
Annonce
/ritzau fokus/
En elcykel er en stor investering, og i gennemsnit koster de 50 mest populære modeller cirka 17.000 kroner. Det viser nye tal fra prissammenligningstjenesten Pricerunner. (Genrefoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau ScanpixMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker