Sanger følte sig krænket efter Bieber-brud
Selena Gomez begyndte karrieren som barneskuespiller i Disney-serien "Magi på Waverly Place" og har siden været sangerinde i bandet "Selena Gomez and the Scene". Foto: AP/Jordan Strauss
AP/Jordan Strauss
Den amerikanske sangerinde Selena Gomez bearbejder bruddet med Justin Bieber på sit nye album.
Sangerinden og Disney-stjernen Selena Gomez var ikke ligefrem populær blandt Justin Biebers fans, da hun snuppede den unge "Baby"-stjerne. Efter et kaotisk forhold slog de to stjerner op, og det har tilsyneladende hverken været let for Justin Bieber eller Selena Gomez.
- Det var meget krænkende, og jeg tror, at mit album var min måde at få afløb og fortælle, hvordan jeg ser tingene, siger Selena Gomez i et interview med magasinet Wonderland om det kommende album "Revival". Selena Gomez fortæller yderligere, at hun med albummet føler, at hun for første gang står på egne ben.
- Jeg ville have muligheden for at finde ud at, hvad jeg selv har lyst til at sige, og hvordan jeg vil sige det, så folk forstår mig. Jeg genopfinder mig selv - og det er derfor albummet hedder "Revival". Jeg har erkendt, at jeg hører til i den virkelige verden, ellers mister jeg forstanden, fortæller "Love You Like a Love Song"-sangerinden.
Justin Bieber har også været mærket af bruddet, indrømmede han i et interview i det australske "The Kyle and Jackie O Show".
- Jeg er kærestetypen. Jeg elsker at være forelsket og putte og sådan noget. Men mit hjerte er blevet knust, så nu skal det have lov til at hele, sagde den 21-årige sanger i begyndelsen af september.
Se Selena Gomez på forsiden af magasinet: https://instagram.com/p/7oZ3tVOjLo/?taken-by=selenagomez
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde