Den Haitisk fødte sanger Wyclef Jean stiller muligvis op til præsidentvalget i Haiti senere på året. Jean har været særdeles aktiv i hjælpearbejdet efter det katastrofale jordskælv, der ramte landet i januar.
Allerede i 2007 blev Wyclef Jean udnævnt til en toppost i sit hjemland, da han fik titlen ambassadør. Den titel kan nu blive forvandlet til præsident.
Det er sangerens familie, der i et brev til den internationale presse, gør rede for Wyclef Jeans overvejelser.
- Wyclef's forpligtelser over for sit hjemland og dets ungdom er uendeligt store. Han vil støtte sit land, uanset om det bliver som en del af regeringen, skriver familien i brevet.
- Hvis og når der bliver truffet en beslutning, vil medierne straks få besked, lyder det videre i brevet.
Wyclef Jean blev født i udkanten af Haitis hovedstad, Port-au-Prince. Allerede som barn flyttede han til New York-bydelen Brooklyn, hvor han voksede op.
For at kunne komme i betragtning som præsidentkandidat, skal sangeren bevise, at han har boet fem år i træk i Haiti. Han skal også bevise, at han har ejendom i landet, og at han aldrig har været statsborger andetsteds.
Ifølge Sky News Online ventes en stribe personer i den nærmeste fremtid at melde sig som kandidater til posten som præsident i Haiti, der regnes som det fattigste land i Vesten.
Den afgående præsident, Rene Preval, kan ikke genopstille.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde