Sanger revset for mistolket døds-snak
Foto: AP/Angelika Warmuth
AP/Angelika Warmuth
Efter de første meldinger om Lana Del Reys flirtende forhold til visse rockstjerners tidlige død, var den amerikanske sangerinde hurtig til at forklare, at hun var blevet misforstået i det oprindelige interview med avisen The Guardian.
Men tilsyneladende ikke hurtig nok til at undgå alle repressalier.
For den afdøde grungepionér Kurt Cobains efterladte datter, Frances Bean Cobain, har nu angrebet den 28-årige sangerinde gennem det sociale medie Twitter.
- At unge musikere afgår ved døden bør ikke romantiseres. Jeg kommer aldrig til at kende min far, fordi han døde ung, og det bliver noget eftertragtelsesværdigt, fordi folk som dig synes, det er sejt, tweeter Frances Bean Cobain direkte henvendt til Lana Del Rey.
- Men det er det fucking ikke. Omfavn livet, for du har kun det ene. De folk, du nævnte, spildte deres liv. Vær ikke et af de mennesker, du er alt for talentfuld til at spilde dit, fortsætter hun.
Og det er ikke gået ubemærket forbi næsen på den pladeaktuelle Del Rey, der var lige så hurtig til at forklare sig på selvsamme Twitter.
- Det hele er godt. Intervieweren stillede mig en en masse spørgsmål om din far. Jeg fortalte, at jeg kunne lide ham, fordi han var talentfuld og ikke fordi, han døde ung, svarer Del Rey.
21- årige Frances Bean Cobain er den eneste datter af Kurt Cobain og hans enke, sangerinden Courtney Love.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned