Sangerinde afslører alvorlig sygdomsdiagnose
Avril Lavigne troede, at hun skulle dø, mens sygdommen var allerværst. Foto: AP/Dan Steinberg
AP/Dan Steinberg
Avril Lavigne har de seneste fem måneder været sengeliggende, efter en alvorlig borrelia-infektion har svækket hele hendes krop.
"Vær søde at tage mig med i jeres bønner."
Sådan lød den triste besked fra Avril Lavigne tilbage i december, hvor sangerinden afslørede, at hun led af en alvorlig sygdom, men uden at fortælle nærmere om diagnosen.
Siden har rygterne floreret, men nu fortæller den 30-årige canadier selv i et nyt interview med magasinet People, at det var den frygtede sygdomsinfektion borrelia, som har holdt "I'm With You"-sangerinden sengeliggende de seneste fem måneder.
- Jeg følte, at jeg ikke kunne trække vejret, tale eller bevæge mig. Jeg troede virkelig, at jeg skulle dø, erkender Lavigne i interviewet.
Sangerinden mener, at hun blev bidt af en skovflåt sidste forår, men lægerne kunne i starten ikke finde ud af, hvad hun fejlede trods sløvhed og drænende energimangel.
- Mine venner spurgte mig hele tiden, hvad der var galt. Jeg kunne ikke spise og ville bare ligge i min seng, forklarer sangerinden.
Sygdommen bliver på dansk kaldt for "flåtbåren hjernebetændelse," og den kan i værste tilfælde forårsage varige lammelser i kroppen.
- Jeg havde ingen idé om, hvad sådan en bid kunne forårsage. Jeg kunne slet ikke gå i bad, for jeg kunne slet ikke stå oprejst. Jeg følte, at alt liv var suget ud af mig, lyder det fra Lavigne, der nu endelig er erklæret 80 procent rask.
Sangerinden valgte at lukke helt ned fra resten af omverdenen for at restituere i sit hjem, hvor hendes mor og hendes mand, Nickelback-sangeren Chad Kroeger, tog sig af Lavigne og hendes helt basale behov.
Og det har givet sangerinden et helt nyt perspektiv, som hun vil leve efter resten af livet.
- Det var et wake-up-call. Jeg vil bare nyde livet fra nu af, fastslår Lavigne, der snart har ny musik på vej efter den lange, drænende sygdomsperiode.
Newspaq
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde