Sangerinde død efter ulveangreb
To prærieulve angreb tirsdag den 19 årige sangerinde Taylor Mitchell, da hun hikede alene i en nationalpark i det østlige Canada.
De to prærieulve skulle angiveligt have forvekslet sangerinden med en hjort og angrebet hende som et bytte. Da sangeren ankom til hospitalet, var hendes tilstand allerede så kritisk at lægerne ikke kunne redde hende.
- Hun mistede en stor del af hendes blod fra sårene, siger Paul Maynard som er en af de ambulancefolk, der ankom på stedet, hvor Taylor Mitchell var blevet angrebet af de vilde dyr.
Sangerindens råb på hjælp blev hørt af nogle hikere i nærheden, som tilkaldte hjælp. Politiet, der var i nærheden nåede at skyde en af prærieulvene, men de nåede alligevel begge at flygte væk.
Dyrenes voldsomme adfærd har overrasket mange folk.
- Det er meget unormalt adfærd, og det gentager sig nok ikke. Vi skal ikke pludselig tro ,at prærieulve går hen og bliver den store stygge ulv, siger Bob Bancroft, der er pensioneret biolog inden for området.
Taylor Mitchell var på vej mod toppen inden for folk- og countrymusik, og blev i 2009 nomineret til årets Canadian Folk Music Award i de unge artisters kategori.
- Ord kan ikke beskrive, hvor meget vi begræder den tragedie, det er, at have mistet sådan en sød, passioneret og ekstremt talentfuld ung kvinde, siger Lisa Weitz, der var Mitchells manager.
/ritzau/
19-årig sangerinde døde i går af sine kvæstelser, efter at hun blev angrebet af prærieulve i en nationalpark i Canada.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned