Sangerinde hasteindlagt efter skuldertvist
Hun havde i den grad brug for en 'Hero', da hun sent søndag aften led under noget så smertefuldt som en skulder, der var gået af led.
Det 43-årige sangfænomen med den store stemme, Mariah Carey, var ellers godt i gang med optagelserne til den kommende musikvideo til et remix af hendes hit 'Beautiful'.
Men ledguderne ville åbenbart ikke have, at hun gennemførte optagelserne, der bliver instrueret af hendes mand, Nick Cannon, samme aften. Det lykkedes i hvert fald den velholdte sangerinde at rive en skulder af led, og så måtte hun ellers hurtigt på hospitalet i New York, hvor optagelserne fandt sted. Her lykkedes det lægerne at sætte skulderen på plads.
- Mariah bliver okay igen. Hun optræder lørdag aften i Central Park (i New York, red.) til MLB Allstar velgørenhedskoncerten med New York Filharmonikerne, siger Mariah Careys repræsentant Cindi Berger til People.
Sangerindens kommende album, der er hendes 11. regulære studiealbum, forventes at udkomme i løbet af sommeren. Pladen får titlen 'The Art of Letting Go'.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde