Sangstjerne besøger tyfon-ofre i Filippinerne
Foto: José Goulão/wikimedia
José Goulão/wikimedia
En gruppe af de hårdt ramte ofre for tyfonen Haiyan i Filippinerne fik i weekenden en glædelig overraskelse. Den verdensberømte sangerinde Alicia Keys aflagde nemlig et besøg på en militærbase, hvor evakuerede fra det område, hvor tyfonen hærgede, bor midlertidigt.
Alicia Keys skal efter planen spille koncert i den filippinske hovedstad Manila mandag aften, og det var i den forbindelse, at hun valgte at tage et smut forbi basen.
Omkring 200 evakuerede filippinere fik chancen for at hilse på sangerinden, der talte med ofrene og såmænd også havde taget gaver med.
Hun delte både malebøger og farveblyanter ud til børnene og gav sig god tid til at tage en snak med dem.
- Musik kan løfte ens humør, og jeg håber, at jeg kan hjælpe til at gøre det for det filippinske folk, siger hun ifølge avisen Phillipine Star. Det skriver gazette.com.
Da tyfonen ramte Filippinerne den 8. november, tweetede sangerinden også sin medfølelse til det ramte folk.
- Til Filippinernes folk, mit hjerte er hos jer, skrev hun og opfordrede sine fans til at donere penge til ofrene.
Newspaq
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie