Sangstjerne har født en søn
Foto: Peter Kramer/AP
AP/Polfoto
Den 38-årige sangerinde Fergie kan nu også kalde sig mor. Hun har i aftes født hende og skuespillermanden Josh Duhamels søn, der får navnet Axl Jack Duhamel.
Familiens nye medlem vejede 3500 gram ved fødslen.
Det bekræfter Josh Duhamels talskvinde, Ruth Bernstein, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det er Hollywood-parrets første barn, og den nybagte far har tidligere indrømmet, at han har været skræmt ved tanken om at skulle være far.
- Jeg er nødt til at sige, jeg er en smule nervøs. Jeg troede, jeg ville have det fint, jeg troede, jeg var klar til dette, men jeg er lidt bange. Jeg er spændt og bange, fordi jeg er ansvarlig for denne lille baby for altid, fortalte den 40-årige skuespiller i denne uge, da han medvirkede i tv-programmet "The Jay Leno Show".
Fergie og Josh Duhamel mødtes i 2004, da Fergie sammen med bandet Black Eyed Peas gæstede tv- serien Las Vegas, som Josh Duhamel medvirker i. De blev gift i januar 2009.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned