19-årige Bristol Palin, der er datter af den tidligere amerikanske vicepræsidentkandidat Sarah Palin, er single igen, skriver People.com.
Det er ellers ikke mere end et par uger siden, at Bristol meddelte verden, at hun og ekskæresten Levi Johnston havde genfundet kærligheden.
Nu skulle de være sammen igen og i fællesskab opfostre deres fælles søn, Tripp. Og de blæste højt og flot på, at Levi Johnston og Sarah Palin har et anstrengt forholdet, der flere gange er endt med gensidige tilsvininger i pressen.
Bristol Palin blev berømt, da det kom frem under Sarah Palins valgkampagne i 2008, at den unge teenagepige var gravid. Et faktum, der ikke just skaffer stemmer i konservative republikanske kredse.
Faren til barnet var Levi Johnston, men det endte med et brud. For nylig meddelte Bristol Palin så, at parret havde fundet sammen igen.
Nu fortæller hun til People.com, at det ikke holdt længe, fordi Levi Johnston er en charlatan.
- Dråben var, at han fløj til Hollywood for at overvære et jagtshow. Sagde han. Men det viste sig at være en musikvideo, der hånede min familie. Han er besat af rampelyset, og jeg er blevet holdt for nar, siger Bristol Palin til People.com.
For at få noget fred fra nærgående paparazzifotografer er Bristol Palin ifølge People.com flyttet fra sit nye hus i Anchorage, hovedstaden i Alaska. Hun har søgt tilflugt i sine forældres hjem uden for byen et stykke.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde