Sarah Palins datter Bristol skal giftes med sin kæreste Levi Johnston, der også er far til Bristols søn. Det skriver magasinet Us.
Den meget konservative republikanske politiker Sarah Palin har ikke haft noget at skulle af sagt i forbindelse med forlovelsen.
- Vi er blevet forlovet for to uger siden. Det føltes rigtigt, selv om vi ikke har fået vores forældres velsignelse, fortællet 19-årige Bristol til Us.
Bristol Palin og Levi Johnston afblæste ellers deres forlovelse tilbage i december 2008. Det var blot to uger efter, at Bristol havde født sønnen Tripp.
Graviditeten medførte store problemer for Sarah Palin, der i 2008 førte valgkamp som republikansk vicepræsidentkandidat for John McCain. Og at have en gravid teenagedatter er ikke just velset i konservative republikanske kredse.
Bruddet førte dengang til en fejde i pressen mellem Sarah Palin og Levi Johnston, der måtte lægge navn til flere verbale bredsider fra den republikanske politiker.
Efter nederlaget ved valgkampen i 2008 er det lykkedes for Sarah Palin at blive den måske mest magtfulde republikanske politiker i USA. Bristol gruer da også for, hvordan mor Palin vil reagere på nyheden.
- Det er frygtindgydende og skræmmende, hvad hendes reaktion vil være. Forhåbentlig vil hun støtte os, siger Bristol Palin.
Levi Johnston og Bristol Palin fortæller, at de fandt sammen igen for tre måneder siden. Da mødtes de for at tale om samværsordningen med sønnen Tripp.
- Da han gik den aften, krammede eller kyssede vi ikke. Men jeg tænkte over, hvor anderledes det var, fortæller Bristol Palin.
Senere samme aften fik hun søde sms'er fra Levi. Dem kunne hun ikke stå for, og parret fandt sammen igen. Og nu skal der være bryllup.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker