Saturday Night Live-stjerne stopper
Foto: Dana Edelson/AP
AP/Polfoto
Jason Sudeikis kan nu tilbringe lørdag aften i sofaen foran fjernsynet. Den 37-årige skuespiller og komiker stopper nemlig på det populære tv-program "Saturday Night Live".
- Jeg er helt sikkert færdig. Jeg kommer ikke tilbage til efteråret, fortæller Jason Sudeikis i det amerikanske tv-show "Late Show With David Letterman".
Efter at have været fast skuespiller i sketch-showet i ti år vil Jason Sudeikis nu fokusere på sin filmkarriere. Dog er den humoristiske skuespiller ikke helt sikker på, hvordan den karrierevej vil gå.
- Kan jeg få en sketch til at vare 90 minutter og forvandle det til en film? Højst sandsynligt ikk, siger han.
Jason Sudeikis havde sin debut i showet i 2003. Først som skribent og to år senere blev han en fast del af skuespillerholdet i programmet.
Han havde egentlig besluttet sig for at forlade "Saturday Night Live" allerede sidste år, men valgte at blive for, at han kunne spille rollen som præsidentkandidaten Mitt Romney under det amerikanske præsidentvalg.
En række Hollywood-stjerner har medvirket i "Saturday Night Live." Blandt andet har Danny DeVito, Drew Barrymore og Tom Hanks været gæsteværter på showet.
/newspaq/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde