SBS TV snupper Christiane Schaumburg-Müller
Foto: David McNew/AP
David McNew/AP
TV2 skal ud at finde en ny værtskvinde til næste sæson af "Vild med Dans", eftersom det mandag kom frem, at Christiane Schaumburg-Müller bliver en del af værtsholdet på SBS TV, der tæller Kanal 4, Kanal 5, 6'eren og 7'eren.
- Christiane er Danmarks mest eftertragtede og talentfulde værtsnavn, og vi er enormt glade for at knytte hende til som fast vært på SBS TV, siger Peter Rosberg, programdirektør hos SBS TV, i en pressemeddelelse.
- Christiane er et multitalent, og skal ud over at være vært være med til at udvikle programmer.
- Jeg glæder mig meget til at starte samarbejdet og i det hele taget til at byde vores seere velkommen til et spændende forår på SBS TV, siger Peter Rosberg.
Christiane Schaumburg-Müller, som for nylig er blevet gift med rapperen L.O.C, skal ifølge SBS i første omgang "stå i spidsen et nyt stort underholdningsshow til foråret på Kanal 5".
Hun ser frem til sine nye opgaver.
- Jeg elsker nye udfordringer og glæder mig meget til at prøve kræfter af med nye underholdningsværtsroller.
- Det bliver ligeledes vidunderligt at arbejde bag kameraet i samarbejde med dygtige og kreative mennesker. Jeg elsker mit arbejde og glæder mig til et spændende 2013, fortæller Christiane Schaumburg-Müller.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned