Scarlet Pleasure snupper flest nomineringer ved Gaffa-prisen
Scarlet Pleasure er nomineret til seks priser ved Gaffa-prisen 2018. Foto: Scanpix/Sarah Christine Nørgaard
Scanpix/Sarah Christine Nørgaard
De nominerede til Gaffa-prisen 2018, som uddeles 22. februar i Odense, er offentliggjort.
Poptrioen Scarlet Pleasure og sangerinden Mø er nogle af de artister, som har størst chance for at løbe med en statuette, når Gaffa-prisen uddeles senere i februar.
Torsdag er de nominerede offentliggjort, og her placerer Scarlet Pleasure sig forrest i feltet med seks nomineringer, mens kunstnere som Mø, Mads Langer og The Minds of 99 er nomineret fire gange.
De nominerende til Gaffa-prisen er valgt af mere end 14.000 læsere, som har afgivet deres stemmer. De nominerede i hver kategori er de fem kunstnere, som har fået flest stemmer blandt de kandidater, som Gaffas redaktion havde indstillet, fremgår det af en pressemeddelelse.
De endelige vindere findes blandt de kunstnere, som har fået flest stemmer blandt de nominerede.
Hos de udenlandske kunstnere fører Ed Sheeran med seks nomineringer, mens Coldplay, Kendrick Lamar, Zara Larsson og Harry Styles alle er nomineret to gange.
Gaffa-prisen 2018 uddeles den 22. februar i Odeon i Odense. I alt uddeles der 16 priser.
Her er nogle af de nominerede til Gaffa-prisen 2018:
Årets danske solist:
- Mads Langer
- Mø
- Saveus
- Rasmus Seebach
- Alex Vargas
Årets nye danske navn:
- Noah Carter
- Emil Kruse
- Hugo Helmig
- Hjalmar
- Soleima
Årets danske hit:
- "Please Don't Lie", Hugo Helmig
- "Nights With You", Mø
- "Deja Vu", Scarlet Pleasure
- "Limbo", Scarlet Pleasure
- "Hun blev bare så glad", Suspekt
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet