Selv om man storhitter i Danmark, er det slet ikke sikkert, at radiokanalerne gider at spille dig. Det er den østrigske schlagerkonge, Hansi Hinterseer, beviset på.
Kun sølle to gange er han blevet spillet på DR's radiokanaler, siden hans album "The Danish Collection" indtog førstepladsen på den officielle albumhitliste fra pladebrancheorganisationen IFPI.
Til sammenligning bliver hitlistens nummer to, Rasmus Seebach, sendt ud i æteren flere gange dagligt på alle DR's radiokanaler. På DR's brede udvalg af kanaler har man åbenbart ikke fundet plads til schlagerkongen, der har en fortid som professionel skiløber.
Hansi Hinterseer er på mange måder en sjældenhed i den moderne musikbranche. Kun 1 procent af hans albums er blevet solgt digitalt, og til trods for at han ikke bliver spillet i radioen, ligger han nummer et på hitlisten.
Østrigerens primære eksponering er sket gennem nichekanalen DK4, og det har vist sig at være yderst effektivt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned