I sidste uge strøg han til tops som uventet nummer et på den danske albumhitliste, og nu siger han tak til danskerne for den overvældende interesse.
Den østrigske schlagerkonge Hansi Hinterseer og pladeselskabet har lagt sig i selen, så Hansi kan komme nordpå og glæde sine danske fans så snart som muligt.
- Jeg ved allerede nu, at jeg kommer til Danmark i december, hvor jeg skal fejre jul sammen med alle de dejlige danskere, siger Hansi Hinterseer til Ekstra Bladet.
- Det må jeg sige, at jeg glæder mig rigtig meget til. Jeg vil medbringe mine bedste østrigske juletraditioner, og så håber jeg, vi får en god fest sammen, siger den blonde schlagerkonge.
Hitlistetopperen lover desuden, at han vil gøre, hvad han kan for at glæde sine danske fans, når han ifølge planen spiller op i Forum Horsens den 13. december.
Den danske succes kommer en kende bag på schlagerkongen, der i øvrigt har en fortid som eliteskiløber med en world cup-sejr i storslalom blandt meritterne.
- Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle så populær i Danmark. Det vil jeg gerne sige tak til danskerne for. Det betyder utrolig meget for mig. Jeg må se at få lært dansk, inden jeg kommer til december, siger Hansi Hintersseer til Ekstra Bladet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker