Scientology går til angreb på skuespiller
Organisationen Scientology angriber skuespillerinden Leah Remini og kalder hende en løgner.
Den religiøse bevægelse Scientology har en forkærlighed for prominente talspersoner som skuespillerne Tom Cruise og John Travolta. Da "Kongen af Queens"-skuespillerinden Leah Remini i 2013 meldte sig ud af organisationen og fortalte sin historie offentligt, var hun dog langt fra populær, og nu langer organisationen offentligt ud efter den 45-årige skuespillerinde i et brev til nyhedsmediet ABC News.
- Fru Remini fortsætter sin bizarre indsats for at chikanere Scientology-kirkens leder og hans kone, som fru Remini har været besat af i årevis, skriver kirken i forbindelse med et interview med skuespilleren i anledning af hendes nye bog.
Bogen, som har fået titlen "Troublemaker: Surviving Hollywood and Scientology", tager udgangspunkt i Scientology og Leah Reminis farvel til kirken.
- Jeg ved, hvad min tidligere kirke ... hvordan de håndterer folk, der fortæller deres historie, siger Leah Remini til ABC News.
Ud over brevet har nyhedsmediet også modtaget adskillige dokumenter og telefonopkald fra Scientology, oplyser ABC News. I brevet bliver Leah Remini kaldt uansvarlig og utroværdig af organisationen, som ikke er anerkendt som en religion i Danmark, men er det i USA.
- Hun bliver nødt til at komme videre med sit liv i stedet for på patetisk vis at udnytte sin tidligere religion, sin tidligere venner og andre berømtheder for at få opmærksomhed og fremstå interessant igen, står der i brevet fra Scientology.
- Fru Remini hører nu til i samme gruppe som den samling af indrømmede løgnere, folk, der afgiver falsk forklaring under ed, mænd der slår deres koner og det, der er værre, lyder det afslutningsvis om afhopperne.
Læs hele brevet fra Scientology her: http://abcnews.go.com/2020/church-scientology-internationals-october-30-2015-statement-abc/story?id=34849323
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned