Filmmanden Martin Scorsese er i gang med at lægge sidste hånd på en dokumentar om det afdøde Beatles-medlem George Harrison. Scorsese, der også er kendt for succeserne "Taxi Driver", "Goodfellas" og senest "Shutter Island" forventer at sende filmen på gaden til næste år.
- Vi vil ultimativt set gerne lade udviklingen i hans egen musik fortælle historien, hvis vi kan. Billederne, George Harrison selv tog, fortæller i høj grad historien. Der er nogle berømte bidder og noget meget interessant nyt materiale, fortæller stjerneinstruktøren.
Filmen om den tidligere Beatle er blevet til i samarbejde med George Harrisons enke, Olivia. Den får titlen "Living in the Material World: George Harrison" og fortæller om hele Harrisons liv både før, under og efter tiden med verdens mest populære band The Beatles.
Martin Scorsese har især været fascineret af George Harrisons søgen efter spiritualitet. Et emne, der også altid har optaget instruktøren selv.
- Jo mere man lever i en materialistisk verden, jo større tendens er der til at søge efter ro og et behov for ikke at lade sig distrahere af de fysiske ting, der omgiver en, siger Scorsese.
Han nåede at møde "den stille Beatle" flere gange, inden George Harrison døde af kræft i 2001. Blandt andet under optagelsen til filmen "The Last Waltz" i 1970'erne og igen i starten af 1990'erne.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde