Det er den royale fødselars mor, prinsesse Marie, som har knipset billedet. Foto: H.K.H. Prinsesse Marie/FreeH.K.H. Prinsesse Marie/Free
Prins Henrik har været igennem et turbulent år med coronanedlukning i Paris og sin fars blodprop i hjernen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den 4. maj 2021 fylder prins Henrik 12 år, og dermed bliver det hans anden fødselsdag i en coronapræget virkelighed.
Kigger man tilbage på året, der er gået, har prinsens familie som mange andre også i den grad været mærket af pandemien.
For præcis et år siden - i maj 2020 - vendte prins Joachim, prinsesse Marie, prins Henrik og lillesøster prinsesse Athena tilbage til den franske hovedstad, Paris, hvor de rejste fra, da coronavirusset spredte sig hastigt i marts 2020.
I Paris går prins Henrik og prinsesse Athena på international skole, mens deres far arbejder som forsvarsattaché hos den danske ambassade i Paris.
Det er også i den franske hovedstad, at fødselsdagen fejres, oplyser kongehuset.
Annonce
Prins Henrik og prinsesse Athenas to ældre brødre, prins Nikolai og prins Felix, har stadig deres hverdag i København.
Ud over flytningen til og fra Danmark har året også været præget af en alvorlig hændelse, da prins Henriks far, prins Joachim, i juli 2020 fik en blodprop i hjernen. Heldigvis kunne man efter en operation melde, at han ikke ville få mén.
Prins Joachim vendte tilbage til stillingen som forsvarsattaché i september efter at være kommet sig.
Mens prins Henrik kan fejre fødselsdag i Paris, så er han født i København. Hans far var til stede under hele fødslen, da prins Henrik kom ud med en kampvægt på lidt over tre kilo.
26. juli samme år blev han døbt i Møgeltønder Kirke, hvor han fik navnene Henrik Carl Joachim Alain.
De er ikke bare tilfældigt valg, da begge hans bedstefædre faktisk er repræsenteret.
Henrik er navnet på prins Henriks farfar, der døde i 2018.
Navnet Alain kommer fra prinsesse Maries far, Alain Cavallier, der er forhenværende medindehaver af et reklamebureau og i dag pensioneret.
Den unge prins Henrik er dronning Margrethes femte barnebarn og nummer ni i den danske tronfølge.
Se billederne her: https://www.instagram.com/p/COcEH53AqHF/
Prins Henrik fejrer fødselsdagen i Paris, hvor han bor sammen med sine forældre, prins Joachim og prinsesse Marie, og sin lillesøster, prinsesse Athena. Foto: H.K.H. Prinsesse Marie/FreeH.K.H. Prinsesse Marie/Free
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker