Se DiCaprio gå amok i ny film
Traileren til Martin Scorseses nye film "Wolf of Wall Street" viser en fråsende Leonardo DiCaprio gå amok til vilde fester.
I filmen spiller DiCaprio den storsvindlende finansmand Jordan Belfort, der blandt andet fordriver tiden med dværgkast, dyre biler, smukke kvinder og aber.
- Vi tjente så mange penge, at vi ikke vidste, hvad vi skulle bruge dem til, lyder det i traileren, som tager publikum ind i de mere absurde dele af finansverdenen.
Det er femte gang, at DiCaprio og Scorsese arbejder sammen. Den succesfulde duo har tidligere lavet film som "Gangs of New York", "The Aviator" og "Shutter Island".
Men denne gang har parret altså kastet sig over det vanvittige miljø, der omgav 1990'ernes aktiemarked i New York.
Filmen er baseret på bestselleren "The Wolf of Wall Street", der beskriver Jordan Belforts kriminelle og ekstravagante liv. En tilværelse, der i 1998 endte med en dom på 22 måneders fængsel for svindel og hvidvaskning.
Ud over Leonardo DiCaprio spiller også Jonah Hill, Jean Dujardin, Kyle Chandler and Matthew McConaughey med i filmen.
Filmen forventes at have premiere senere på året.
Se traileren her: http://www.youtube.com/watch?v=iszwuX1AK6A
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker