Nu undskylder Se og Hørs chefredaktør Kim Henningsen over for kulturministeren.
- Der er kun én ting at sige: Det er ikke godt nok. Der er ingen, der skal finde sig i det, som Uffe blev udsat for i går, og der er ingen, der arbejder for Se og Høe, der skal opføre sig sådan, skriver han i en pressemeddelelse.
Uffe Elbæk skrev selv om episoden på sin Facebook-profil, da han kom hjem fra forestillingen i Cirkus Arena.
- Dejlig aften. På nær den mærkeligste - og fuldstændig grænseoverskridende - oplevelse med Se og Hør, skrev han.
Han fortæller videre, hvordan Se og Hør-komikeren konsekvent gentager spørgsmålet: "Det er så første gang at en homoseksuel kulturminister skal i cirkus?"
Indtil Uffe Elbæk spørger, om spørgsmålet kommer fra en heteroseksuel journalist, hvor til komikeren vil vide, om kulturministeren flirter.
- Hvad glæder du dig mest til at se? Savsmuldet eller de unge artistdrenge?, fortsætter den såkaldte journalist, hvorefter Uffe Elbæk vælger at afbryde interviewet.
- Grænsen mellem skarp satire og dårlig smag er hårfin, og pågældende komiker ramte ved siden af skiven i går.
- Vi er glade for samarbejdet med FunnyHaHa, men fremover vil de ikke optræde på vegne af Se og Hør ved offentlige arrangementer, skriver Kim Henningsen afsluttende i pressemeddelelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker