Se traileren: Peter Belli spiller uhyggelig morder i ny film
Peter Belli er kendt for at give den gas på den danske musikscene. Nu springer han ud som seriemorder i dansk-svensk dramafilm. (arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Dansk rockmusiks grand old man Peter Belli springer ud som morder i ny dansk-svensk dramafilm.
Siden 1960'erne har Peter Belli været en del af det danske rockunivers, hvor han har brilleret som sanger og sangskriver med hits som "Istedgade" og "Bli' væk fra vort kvarter".
Men i en alder af 76 år springer Peter Belli nu ud i en ny rolle.
Han spiller nemlig morder i den premiereaktuelle dansk-svenske dramafilm "Koko-di Koko-da".
Filmen, der er navngivet efter en svensk børnesang, handler om parret Elin og Tobias, der på tragisk vis mister deres datter.
I et forsøg på komme ud af sorgen drager de på teltur i de svenske skove.
Men her møder parret kun meningsløs vold og grusomme rædsler med Peter Bellis karakter i spidsen.
Det er langt fra første gang, at Peter Belli er at finde på det store lærred.
Han har tidligere spillet med i tv-serierne "Ugeavisen" og "Taxa" samt en god håndfuld spillefilm, ligesom han også har lagt stemme til flere tegnefilm.
Men denne gang indtager han altså en mere barbarisk rolle.
Se traileren til filmen her: https://www.youtube.com/watch?v=vYyKHXnfExs
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned