Se videoen: Dar Salim bryder ud i intim dans med stjerneskuespiller
Skuespiller Dar Salim får sin første værtstjans, når han skal være vært på Zulu Awards 2020. (arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Som optakt til årets Zulu Awards viser vært Dar Salim sig frem på et dansegulv med skuespiller Roland Møller.
Når prisuddelingen Zulu Awards løber af stablen i februar, bliver det med skuespiller Dar Salim som vært, og showet kan nemt gå hen at blive en dansefest.
I hvert fald hvis man skal tro en video, som TV2 Zulu har delt på deres Facebook-side som optakt til prisuddelingen.
Videoen viser nemlig Dar Salim, som kaster sig ud i en intim dans med den danske stjerneskuespiller Roland Møller til det ikoniske hit "(I've Had) The Time Of My Life" fra det romantiske drama "Dirty Dancing".
Det sker, mens årets Vild med dans-vindere Silas Holst og Jakob Fauerby ser fornærmede til fra sidelinjen.
Derudover har den danske popdronning Medina en kort optræden i den stjernespækkede video.
De to skuespilkolleger - og nu dansepartnere - Dar Salim og Roland Møller kender blandt andet hinanden fra Fenar Ahmads film "Underverden", som de begge medvirkede i.
Zulu Awards 2020 afholdes i K.B. Hallen i København og sendes på TV2 ZULU og TV2 PLAY søndag den 16. februar klokken 20.50.
Se videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=yii8ibstWF0
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde