Seerne kunne ikke redde Rasmus Nøhr
Foto: FLINDT MOGENS
Mogens Flindt/Polfoto
Hvis der er én ting, Rasmus Nøhr hele tiden har været ganske bevidst om, så er det, at han ikke er den af deltagerne i Vild med dans, der er den bedste danser.
Men heldigvis handler programmet også om udvikling og seertække, og de to ting har indtil nu reddet sangeren fra at ryge ud af programmet.
Men fredag aften gik den ikke længere.
Dommerne havde kun 16 point til Rasmus Nøhr og partneren Karina Frimodt for deres rumba, og selvom de efter en holddans kunne lægge to point oven i deres samlede score, så var det ikke nok.
Seerne valgte i stedet at sende Louise Spellerberg og Mads Vad, der også var røget i omdans, videre til næste uges show.
For første gang i denne sæson skulle deltagerne både danse en individuel dans og en holddans.
Deltagerne var delt op i to hold, der havde fået hver deres film at fortolke i en dans - nemlig Tomb Raider og Top Gun.
Top Gun-holdet, der bestod af Rasmus Nøhr, Louise Mieritz og Camilla Bendix, vandt holddansen, og de kunne dermed lægge to point oven i de point, de havde fået af dommerne.
Men det reddede altså ikke Rasmus Nøhr fra udstemning.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde