Senator til filmby: Drop Alec Baldwin
Foto: Marcio Sanchez/AP
AP/Marcio Sanchez
Skuespiller Alec Baldwin blev søndag anklaget for at have angrebet en journalist og en fotograf fysisk og verbalt uden for sit hjem i New York.
Baldwin, der for tiden mest er kendt for sin rolle i komedieserien 30 Rock, skulle angiveligt have grebet journalisten i armen og ytret ønske om, at hun afgik ved kvælningsdøden - fotografen påstår samtidig, at Baldwin kaldte ham et ikke nærmere defineret racistisk udtryk, skriver Female First.
Sagen får nu senator Malcolm Smith fra New York til at sende en klar opfordring til både producere og instruktører i den glimtende filmby Hollywood.
Han har fået nok af Alec Baldwins sammenstød med medierne og mener, at skuespilleren har brug for hjælp med et vredeshåndteringsproblem.
- Hvis disse påstande er sande, så bør ingen tv-kanal eller filmstudie hyre den erfarne skuespiller, før han får hjælp. I vores moderne tidsalder er det en skændsel, at folk stadig bruger hadefulde udtryk om andre baseret på deres race eller oprindelsessted, skriver senatoren i en pressemeddelelse.
Skuespilleren selv nægter at have et problem med vrede - og kalder påstandene for "komplet falske".
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde