Send ikke tyven en åben invitation
Gå rundt om huset, og forestil dig, at du skulle bryde ind i dit eget hjem. På den måde kan se, hvor de svageste punkter er og gøre noget ved dem, siger kriminolog Christina Tang Sørensen fra Det Kriminalpræventive Råd. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free
Colourbox/Free
Trænger tyven ind gennem en ulåst dør, kan det sætte indboforsikringen delvist ud af spil. For eksempel er der ingen dækning for smykker og penge.
Når de høje temperaturer rammer Danmark, slår mange døre og vinduer op for få en frisk brise ind.
Men det kan ende i ubudne gæster.
Næsten hver tiende tyverisag, som anmeldes til forsikringsselskabet Tryg, sker i uaflåste bygninger eller lokaler.
- Det kommer bag på mange, at tyve tør at vove sig ind på en matrikel, hvor beboerne åbenlyst er til stede, siger forebyggelseschef Camilla Nielsen.
- Men tyve vælger den nemmeste løsning i stedet for at besvære sig med at bryde døre op eller skabe unødig støj fra en knust rude, tilføjer hun.
Derfor lyder det klokkeklare råd: Lås de døre, og luk de vinduer, som du ikke selv kan holde øje med, fordi du er i haven og griller, slår græs eller spiller badminton.
Det gælder også, hvis du bor i lejlighedskompleks - uanset om det er stueplan eller højere oppe.
- Vi hører jævnligt om tilfælde, hvor tyven er kommet ind i boligen fra et åbent vindue på første sal ved brug af en stige eller lignende, siger Camilla Nielsen.
Det kan få økonomiske konsekvenser for efterspillet.
- Der er ingen dækning af for eksempel smykker og penge fra tyverier i uaflåste bygninger. Og der kan også være begrænsninger for dækning af øvrige værdigenstande, siger forebyggelseschef Camilla Nielsen fra Tryg.
Du kan overveje at tage en tur rundt om boligen for at se, hvor de svageste punkter er - og gøre noget ved dem, råder kriminolog Christina Tang Sørensen fra Det Kriminalpræventive Råd.
- Hold for eksempel hækken nede, så der er et godt udsyn. Vi skal gøre alt for at fjerne tyvens arbejdsro, siger kriminologen.
Foruden at lukke og låse døre og vinduer bør du også placere dine værdigenstande strategisk, så de ikke kan spottes gennem ruden.
Alt fra elektronisk udstyr, smartphones, kameraer og tablets til ure, pels, smykker, kunst og antikviteter kan give tyveknægtene dollartegn i øjnene.
Hæng heller ikke dine bilnøgler inden for rækkevidde.
Sørg samtidig for at have Nabohjælp i nabolaget. Hvis man har aktiv Nabohjælp i nabolaget, kan man være med til forebygge op mod hvert femte indbrud.
- Hils på dem, der kommer forbi i nabolaget, uanset om det er nogen, du kender eller ej, siger Christina Tang Sørensen fra Det Kriminalpræventive Råd.
- For når man kigger hinanden i øjnene, kan det i nogle tilfælde forvandle en indbrudstyv til en hel tilfældig forbipasserende, tilføjer hun.
/ritzau fokus/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker