Serie-skønhed raser over brystmælks-virak
Europæiske sikkerhedsregler fik Alyssa Milano helt op i det røde fedt, da hun for nylig besøgte Heathrow Lufthavn i London. Her ses hun sammen med sin mand David Bugliari og parrets to børn Elizabella og Milo. Foto: Polfoto/John Shearer
Polfoto/John Shearer
Den amerikanske skuespiller Alyssa Milano tyede til Twitter, efter lufthavnspersonalet i Heathrow konfiskerede hendes nypumpede brystmælk.
I dramaserien "Heksene fra Warron Manor", er der næsten ikke den situation, hun ikke kan klare med lidt trolddom og heksekunst.
I virkelighedens verden må den amerikanske skuepiller Alyssa Milano, der i serien spiller yngste søster Phoebe, imidlertid bøje sig for de samme regler som alle andre.
Det måtte den populære skuespiller og nybagte mor for nylig sande, da hun i Heathrow Lufthavn i London blev bedt om at skille sig af med trehundrede milliliter nypumpet brystmælk.
Den forurettede Hollywoodstjerne tyede straks til det sociale medie Twitter, hvor hun fik luft for sin harme igennem flere vrede opslag.
- Hver eneste milliliter mælk, jeg er i stand til at producere til mit barn, er intet mindre end et mirakel. At se den mælk blive smidt i skraldespanden uden hensyntagen til mig og mit barn var hjerteskærende, skriver Alyssa Milano og fortsætter:
- Det er ikke sikkerhedspersonalet i lufthavnens skyld; de adlyder bare ordre for at sikre vores alle sammens sikkerhed. Men jeg føler, at det er en politik, som skal gennemtænkes nøjere.
- Jeg er glad for, at dette har startet en dialog. Mit eneste håb er at gøre det nemmere for mødre alle steder, der enten ammer eller giver deres barn flaske, slutter hun.
Ifølge online-magasinet Toronto Sun har en repræsentant for Heathrow Lufthavn efterfølgende beklaget den uheldige episode over for skuespilleren.
Lufthavnen fastholder imidlertid deres ret til at konfiskere alle væsker over 100 milliliter. I europæiske lufthavne har man nemlig ikke samme undtagelse, når det gælder brystmælk, som man har i USA.
I amerikanske lufthavne har mødre lov til at tage så meget modermælk, de har brug for, med sig om bord på flyet.
Læs hele Alyssa Milanos række af vrede brystmælks-opslag på Twitter her: https://twitter.com/Alyssa_Milano?original_referer=http%3A%2F%2Fwww.torontosun.com%2F2015%2F04%2F10%2Fairport-apologizes-to-alyssa-milano-for-breast-milk-confusion & amp;tw_i=586143633956544512 & amp;tw_p=tweetembed
Newspaq
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned