Sexisme i Cirkusrevyen danner rammen om stjernespækket dramaserie
- De seneste år har vi med MeToo-bevægelsen erfaret, at der stadig er en tavshedskultur, der skal gøres op med. Kvinder har stadig brug for at dele deres fortællinger og blive troet på for at finde styrke til forandring, fortæller seriens skabere Louise Mieritz og Ditte Hansen. (Stillfoto). Foto: Tine Harden/TV 2/Stillfoto/FreeTine Harden/TV 2/Stillfoto/Free
I det kommende TV 2-drama "Dansegarderoben" sættes der fokus på tavshedskultur og sexisme, der ifølge skaberne er dybt forankret i dansk kultur og historie.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Otte unge og letpåklædte danserinder står i spotlightet bag tidens store revyskuespillere i Cirkusrevyen anno 1975. Projektøren skinner, og på ydersiden udstråler scenen fest og farver.
Men bag de kulørte kjoler gemmer sig en helt speciel arbejdsplads præget af præstationsangst og benhård konkurrence.
En ny stor dramaserie på TV 2 zoomer ind på Cirkusrevyens dansepiger. "Dansegarderoben" følger otte kvinder, der er ansat som danserinder i Cirkusrevyen for næsten 50 år siden.
I en pressemeddelelse fra TV 2 afslører seriens skabere, Ditte Hansen og Louise Mieritz, bevæggrundene for serien.
- Ved at placere vores historie i 1975 perspektiverer vi op til nutiden og forstår, at det (tavshedskultur, red.) ikke er noget, vi løser på én dag, fordi sexisme desværre er dybt forankret i vores kultur og vores historie.
Annonce
- Derfor er det vigtigt, at vi taler om det. I disse år er vi i gang med et paradigmeskifte, og derfor er der plads til nye fortællinger og et kritisk blik på fortiden, fortæller de to ophavskvinder til serien i pressemeddelelsen.
Serien er en fortælling om fællesskab og om at finde styrken i sammenholdet og om at have modet til at forandre den situation, man står i, lyder det i pressemeddelelsen.
Seriens hovedrolle, dansepigen Sussie, skildres af Marie Bach Hansen.
Derudover byder serien på en stjernerække af kendte ansigter. Heriblandt Mille Lehfeldt, Annika Aakjær, Andreas Bo, Anders W. Berthelsen, Jakob Oftebro, Esben Dalgaard samt seriens skabere, Ditte Hansen og Louise Mieritz.
"Dansegarderoben" får premiere på TV 2 og TV 2 Play i 2023.
Skaberne Louise Mieritz (venstre) og Ditte Hansen (højre) er både instruktører og skuespillere i serien. (Pressefoto). Foto: TV 2/PR-foto/FreeTV 2/PR-foto/Free
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde