En skandale, der indebar en sexoptagelse i slutningen af 1980'erne, er den direkte årsag til, at skuespilleren Rob Lowe fik styr på sit alkoholmisbrug. Det fortalte han til Oprah Winfrey, da han gæstede hendes populære talkshow.
Skuespilleren trak store overskrifter, da han dengang filmede sig selv have sex med to piger, hvoraf den ene kun var 16 år gammel. Båndet kom ud i offentligheden, og Rob Lowe frygtede, at hans karriere var slut.
Skandalen fik ham til at søge hjælp for sit alkoholmisbrug.
- Det resulterede i, at mit alkoholmisbrug accelererede til det punkt, hvor jeg endelig blev ædru, og det har jeg været resten af mit liv, så jeg er meget glad for at kunne have 20 år som ædru bag mig, fortalte han.
Det var skammen over sine bedrifter, der fik Rob Lowe til at indlægge sig selv til afvænning, noget, han klart kan anbefale.
- Det var ligesom at gå i skole for at lære at blive ædru, fortalte Rob Lowe.
Netop den sammenligning gjorde det lettere for ham.
- Jeg har altid været en af de gode drenge i klassen, så derfor hadede folk mig i skolen. Jeg var en af dem på første række, der altid havde hånden oppe, sagde han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned