Sexsymbol led under rå stemmebånd
Foto: Chris Carlson/AP
AP/Polfoto
Hun ligner ikke en, der ryger to pakker smøger om dagen og børster tænder i whiskey.
Men da skuespillerinden Scarlett Johansson som barn forsøgte at gøre en karriere ud af skuespilleriet, var det en forhindring, at hendes stemme lød som netop det, fortæller hun til magasinet Interview.
- Jeg var altid forfærdelig til reklamer, fordi min stemme var så dyb. Som niårig lød jeg som en whiskey-drikkende, kæderygende tåbe. Fik ikke solgt noget Jell-O med den stemme, fortæller Johansson.
Noget fik hun dog med sig fra de mange mere eller mindre vellykkede prøver. Kunsten at græde for egen vindings skyld, afslører hun.
- Der var en i min storebrors klasse, som optrådte i nogle reklamer og teaterstykker, så min mor tog mig med til drengens agent, fordi jeg elskede musicals. De ville dog ikke have mig. Jeg var helt ødelagt. Jeg troede, det var min karrieres endeligt. Og det var der, jeg fandt ud af, at jeg kunne få alt ved at græde, siger den nu 28-årige skuespillerinde, der siden har taget gevaldigt revanche.
Næste gang, Johansson kan opleves på det store lærred, bliver i "Captain America: The Winter Soldier", der har premiere 4. april 2014.
Newspaq
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker