Shakira og Pique skal have en lille dreng
Foto: Emilio Morenatti/AP
AP/Polfoto
Det er en lille dreng, sangerinden Shakira og hendes kæreste, den spanske fodboldspiller Gerard Pique, venter.
Det afslører sangerinden, da hun blev interviewet af den tyske tv-station RTL.
- Ja, det er en dreng, bekræfter sangerinden.
Og selvom faderen sikkert vil gøre sit bedste for at få lært sønnen et par ting med bolden, så er det andre ting, der er vigtige for sangerinden.
- Når min baby bliver født, så vil jeg gerne have, at han skal vide, at han hjælper til at ændre verden. Han kan virkelig ændre verden, siger sangerinden, der selv går meget op i at bruge sin berømmelse til at hjælpe dem, der ikke er lige så heldigt stillet.
I øjeblikket hjælper hun blandt andet ved at støtte opførelsen af en skole i Colombia, skriver femalefirst.co.uk.
Shakira og Gerard Pique har dannet par i omkring to år, og tanken om at skulle være mor til fodboldstjernens barn er noget, der gør Shakira meget lykkelig.
- Den mand er det bedste, der nogensinde er sket for mig. Og nu skal vi have et barn, har hun tidligere sagt.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde