Countrysangeren Shania Twain sagde tirsdag i et interview med Oprah Winfrey, at hun var så ødelagt efter sammenbruddet af hendes ægteskab, at hun frygtede, at hun aldrig ville komme til at synge igen.
I hendes første tv-interview i fem år, fortalte Twain, at hun var i et følelsesmæssigt kaos, da hun i 2008 fandt ud af, at hendes bedste veninde og hendes mand, Robert John "Mutt" Lange, var faldet for hinanden.
- Jeg troede, at jeg aldrig ville komme til at synge igen, sagde den fem-dobbelte Grammy Award-vinder.
Bruddet betød, at Shania Twain ikke blot mistede sin mand, men også hendes producer, som også var hendes mand.
- Jeg har ikke skrevet en sang uden denne mand i 14 år, så jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme videre, sagde Shania Twain til Oprah Winfrey.
Interesserede kan læse hele historien om ægteskabet og bruddet i bogen "Fra dette øjeblik", som Shania Twain udgiver i maj.
I bogen fortæller den canadiske sangerinde også om hendes sygdom dysfoni, som truer med at ødelægge hendes stemme, da det er en lidelse, hvor musklerne klemmer strubehovedet.
Hendes største albumsucces er Come On Over fra 1997, der er solgt i mere end 35 millioner eksemplarer over hele verden. I alt har Twains albums solgt over 65 millioner plader.
Det tidligere par fik i 2001 sønnen Eja.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned