Sharon Osbourne fortryder åbenmundethed
Foto: PLANET PHOTOS/CBS/PLANET PHOTOS
PLANET PHOTOS/CBS/PLANET PHOTOS
Nogle gange ville man ønske, at man kunne sluge sine ord igen.
Den følelse har Sharon Osbourne i hvert fald tit.
Den 60-årige mor til tre fortæller lidt for ofte præcis, hvad hun mener.
- Jeg fortryder min åbenmundethed hver dag. Det er som om tudser flyver ud af min mund. Jeg siger et eller andet dumt og tænker "Hvorfor sagde jeg nu det?", fortæller fru Ozzy Osbourne.
Men på ét område, fortryder Sharon Osbourne ikke, at hun sagde sin ærlige mening.
Da produktionsselskabet NBC fyrede hendes søn Jack fra et program, hvor kendte skulle ind i militæret, skete det, fordi de fandt ud af, at Jack Osbourne er diagnosticeret med multipel sklerose.
Sygdommen, der er uhelbredelig, påvirker centralnervesystemet og derigennem hjernen og rygmarven og kommer i bølger, hvor den ramte kan opleve mange forskellige symptomer, for eksempel overdreven træthed, muskelsvaghed og synsforstyrrelser.
Sharon Osbourne var absolut ikke imponeret af, at NBC valgte hendes søn fra på grund af hans diagnose, og det fik hun også sagt højt.
- Jeg passer ikke ind i sådan et firma, og det har jeg heller ikke lyst til. Jeg gider ikke kysse deres røv, fortæller moren om NBC, ifølge Femalefirst.co.uk.
- NBC skulle have været ærlige og sagt "Vi behandlede dig forkert, undskyld og vi vil selvfølgelig donere nogle penge til skleroseforskning i Jacks navn", slår Sharon Osbourne fast.
Man har et standpunkt, til man tager et nyt, og der er vist ingen tvivl om, at Sharon Osbourne vil gøre alt for at beskytte sine børn.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde