Sharon Osbourne: Ozzys druk var min skyld
Foto: Polfoto/Richard Shotwell
Polfoto/Richard Shotwell
Som en af verdens mest eksponerede familier kan det virke paradoksalt, at eksilbriten Sharon Osbourne ikke opdagede, at ægtemanden og heavy metal-fænomenet Ozzy Osbourne i 2012 røg tilbage på sprutten.
Ikke desto mindre er det fru Osbournes forklaring til den amerikanske talkshow-vært Larry King, skriver Female First.
- Det skræmmende for mig, var, at jeg ikke så det. Så hvor var jeg i halvandet år? Jeg var simpelthen optaget af mit arbejde. Jeg opdagede det ikke, så det sparkede mig på en måde i bagdelen, siger hun.
Ifølge den 61-årige talentshowsdommer, faldt tiøren først dagen før parrets 30. bryllupsdag.
- Han drak, da han kom hjem, men vi lever så travle liv, at det eneste, jeg så, var dårlig opførsel. Jeg så aldrig drikkedelen. Jeg forlod ham og fortalte ham, at jeg ikke kunne gennemgå det her igen, det kunne jeg bare ikke. Og han lovede, at han ville arbejde sig igennem sit afvænningsprogram. Han faldt af vandvognen i halvandet år, siger hun.
Ved metalsangerens tilbagefald havde Ozzy Osbourne holdt sig ædru i syv år. Nu kan han fejre endnu et år uden våde varer siden tilbagefaldet.
Newspaq
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet