Skuespilleren Charlie Sheen sagsøger nu folkene bag komedieserien "Two And A Half Men" for 100 millioner dollar - 540 millioner kroner. Han mener, at han udelukkende blev fyret fra tv-serien, fordi han kritiserede dens producer, Chuck Lorre.
Charlie Sheen, der det sidste år har været ude og inde af afvænningsklinikker, har sagsøgt produceren Chuck Lorre og en division af film- og tv-giganten Warner Bros.
Det sker på vegne af de 200 personer, som arbejder på komedieserien, der var den mest populære i amerikansk fjernsyn.
Ifølge stævningen tjente Lorre og Warner Bros. "mere end en milliard dollar" på tv-serien, der kørte på 9. år, da de resterende afsnit af den nuværende sæson blev aflyst i januar.
Samtidig påpeges det, at tv-selskabet ikke havde noget imod at forlænge Sheens kontrakt sidste år, selv om han var sigtet for vold mod sin ekskone og var på afvænning. Sheen erkendte volden og fik en betinget dom.
Det var først, da Charlie Sheen i de seneste uger begyndte at kritisere Chuck Lorre og Warner Bros. for at have aflyst resten af den indeværende sæson, at de besluttede at fyre ham, hedder det videre i stævningen.
Chuck Lorres advokat, Howard Weitzman, kalder påstandene i stævningen "ligeså hæmningsløst falske og uberettigede, som mr. Sheens rablende snak til medierne".
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned