Trods voldsom turbulens i privatlivet vil skuespilleren Charlie Sheen fortsætte endnu to år på den succesfulde komedieserie "Two and a half Men", fortæller flere medier.
Tv-selskabet CBS, der producerer serien, offentliggør onsdag planerne for næste års sæson, og vil forud for præsentationen ikke kommentere rygterne.
Men deadline.com citerer Sheen for at sige, at han glæder sig til at sætte en stopper for to en halv måneds spekulationer ved at vende tilbage til CBS.
Sheen, der fire gange har været nomineret til en Emmy for sin rolle som den sexfikserede ungkarl Charlie Harper, er lige nu tiltalt for at have overfaldet sin kone, Brooke Mueller.
Et skænderi i juledagene mellem Charlie Sheen og Brooke Mueller endte ifølge anklagerne fra hans kone med, at Sheen truede hende med en kniv og sagde, at han ville slå hende ihjel. Sheen nægter sig skyldig, og efterfølgende blev han indlagt på en afvænningsklinik og meddelte, at han ville tage en pause fra "Two and a half Men".
Også Brooke Mueller er angiveligt kommet i behandling efter episoden, der fandt sted på et skisportsresort i Aspen Colorado
"Two and a half Men" er yderst populær i USA, og kilder har tidligere antydet, at Sheen har krævet en betragtelig lønforhøjelse for at medvirke i seriens ottende sæson.
Reuters
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde