Sheen vil have Longoria med i sin tv-serie
Foto: Dennis Van Tine ./© Dennis Van Tine ./Retna Ltd.
Corbis/Polfoto
Skuespillerinden Eva Longoria har indspillet sit sidste afsnit af den populære tv-serie "Desperate Housewives", men hvis det står til den kontroversielle skuespiller Charlie Sheen, så skal hun bestemt ikke gå arbejdsløs.
Han drømmer nemlig om at få den smukke skuespillerinde med, når han skal indspille sæson to af sin nye tv-serie "Anger Management".
Det afslører Charlie Sheen på twitter, hvor Eva Longoria først fik hans opmærksomhed, da hun skrev, at hun var vild med serien.
- Hej Charlie Sheen, fantastisk show i aften! Jeg elsker Anger Management, skriver Eva Longoria på sin twitterprofil.
Og Charlie Sheen var bestemt ikke sen til at tage det som en opfordring.
- Du er fantastisk! Vil du være gæstestjerne næste sæson?, skriver han.
Charlie Sheen blev fyret fra tv-serien "Two And A Half Men" sidste år efter flere kontroversielle eskapader.
Det første afsnit af Anger Management brød seerrekorder, da det først blev sendt i USA.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned