Cirkus-Sheen er nu nået til Ohio, og under sit one-man-show "Violent Torpedo of Truth/Defeat Is Not an Option" fortalte Charlie, at han i Mila Kunis ser sin drømmekvinde.
Nu ønsker den fallerede stjerne at gøre "Black Swan"-skuespillerinden til en del af sit selvudnævnte harem.
- Mila Kunis. Wow. Er der måske nogen, der kan sige mig imod? Og den bedste nyhed er, at mine gudinder allerede har godkendt hende - hun er forhåndsgodkendt, siger han.
Gudinderne, som Sheen taler om, er hans nuværende bofæller Natalie Kenly og den pensionerede pornostjerne Bree Olsen. Men den tidligere "Two And a Half Men"-stjerne vil nu tage alternative midler i brug for at gøre Mila Kunis til en af kvinderne i privaten.
- Jeg vil besøge hendes Facebook-side og finde ud af, hvad hun godt kan lide, og så køber jeg det hele. Hun må selv bestemme, om hun så kommer og stjæler det. Det ville være en totalt lækker tyv, siger han og fortsætter:
- Jeg vil have en meget høj tolerancetærskel, hvis det involverer Mila. Selvom hun så stjal alt dit lort, ville du stadig vinde i det øjeblik, siger han.
Charlie Sheen må dog nok indse, at han får kamp til stregen. Netop nu vil rygterne nemlig vide, at Justin Timberlake har slået kløerne i den 27-årige brunette.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde