Sherlock-stjerne snyder sladderpressen: Er blevet far igen
Skuespiller Benedict Cumberbatch har i forvejen sønnen Christopher "Kit" Carlton med teaterdirektøren Sophie Hunter. Foto: Polfoto/Joel Ryan
Polfoto/Joel Ryan
Skuespiller Benedict Cumberbatch blev far igen for tre uger siden, men har holdt nyheden skjult ind til nu.
Normalt lykkes det ikke kendte at holde nyheder som bryllupper og børnefødsler ude af offentlighedens søgelys ret længe.
Men for den britiske skuespiller Benedict Cumberbatch, der blandt andet er kendt for sin rolle som detektiven Sherlock Holmes i miniserien "Sherlock", er det lykkedes at holde en stor nyhed skjult i mere end tre uger.
3. marts kom skuespillerens andet barn nemlig til verden, men det er først blevet opdaget af medierne mandag. Det skriver People.
Den 40-årige Benedict Cumberbatch er nu far til to sønner, som han har med sin hustru, teaterdirektøren Sophie Hunter, der samtidig har taget skuespillerens efternavn Cumberbatch.
Parrets nyfødte får ifølge People navnet Hal Auden Cumberbatch.
Det blev offentligt kendt, at det celebre par ventede sig igen, da Sophie Hunter viste babybulen frem på den røde løber ved Los Angeles-premieren på Benedict Cumberbatchs seneste film, "Doctor Strange", i oktober.
I den forbindelse fortalte "Sherlock"-stjernen, at han i høj grad er inspireret af sine egne forældre, når det kommer til børneopdragelse.
- Jeg kan kun håbe på at blive halvt så god en forælder, som de var for mig, over for mine egne børn. Jeg har deres eksempel at følge, og jeg gør noget rigtigt, hvis det lykkes, lød det fra Benedict Cumberbatch.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde