Sheryl Crow får fred for stalker i tre år
Foto: Michael Hurcomb/© Michael Hurcomb/Corbis
Michael Hurcomb/© Michael Hurcomb/Corbis
Sangerinden Sheryl Crow kan ånde lettet op - i hvert fald de næste par år.
En 45-årig mand, der har truet med at ville skyde den populære sangerinde, har nemlig af en dommer fået at vide, at han skal holde sig fra både hende og hendes familie de næste tre år.
Allerede tilbage i april begyndte den sindssyge fan ifølge sangerinden at skrive beskeder, der handlede om hende. Dem slog han op på sin væg på Facebook.
- Det stod klart for mig, at han er dybt vanvittig, for hans opslag var desillusionerede, uden sammenhæng, fyldt med skældsord og meget vrede, har sangerinden sagt ifølge hjemmesiden Female First.
Han påstod blandt andet, at sangerinden var brudt ind i hans hus for at stjæle hans pistol, at hun videoovervågede ham, stjal penge fra ham og prøvede at få ham anholdt.
Ifølge sangerinden have han fortalt en ansat ved Screen Actors Guild, at han ville skyde hende.
Sheryl Crow bad derfor om beskyttelse fra manden ikke bare for sig selv, men også for blandt andet sine børn, søster, forældre, manager og barnepige.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde