Shu-Bi-Dua-musiker faldt om med en blodprop
Det tidligere Shu-Bi-Dua-medlem Bosse Hall Christensen faldt mandag om med en blodprop. Foto: Polfoto/Khan Tariq Mikkel
Polfoto/Khan Tariq Mikkel
Bosse Hall Christensen, der tidligere var medlem af Shu-Bi-Dua, faldt mandag om med en blodprop, skriver BT.
Den danske musiker Bosse Hall Christensen slog for alvor igennem herhjemme som trommeslager i popgruppen Shu-Bi-Dua.
Mandag aften havde den nu 67-årige musiker en meget ubehagelig oplevelse, da han gik tur i skoven med sin hund.
Under gåturen faldt Bosse Hall Christensen pludselig om, og han havde svært ved at komme på benene igen. Samtidig havde han svært ved at tale, og han kunne ikke bevæge sin højre arm. Det fortæller han til BT.
- På hospitalet konstaterer de, at jeg har fået en blodprop i hjernen, men med den rette behandling kommer jeg dog hurtigt på ret køl og er nu hjemme igen, siger han til avisen.
Den tidligere Su-Bi-Dua-trommeslager fortæller desuden til BT, at han ikke har fået mén på trods af den ubehagelige hændelse. Det eneste han efterfølgende har bemærket er, at hans korttidshukommelse er mere sløv end normalt.
Bosse Hall Christensen var i 1973 med til at danne Shu-Bi-Dua, der er kendt for sange som "Hvalborg" og "Vuffeli-vov", og han var en del af bandet indtil 1981.
Efter tiden i den danske popgruppe startede han sit eget produktionsselskab, og han har efterfølgende spillet med i flere andre bands som Hardinger/Thorup og Veteranerne.
I øjeblikket er trommeslageren aktuel i bandet Shu-bi or not Shu-bi, som han har dannet sammen med sin tidligere Shu-Bi-Dua-kollega, guitaristen Claus Asmussen.
Bandet giver koncerter flere steder i landet, hvor de spiller de kendte Shu-Bi-Dua-sange fra perioden 1973 til 1982.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker