Sidste trin for skuespillerinde i danseshow
Ditte Ylva i Vild med dans. Foto: Polfoto/FLINDT MOGENS
Polfoto/FLINDT MOGENS
Der er kun tre par tilbage i Vild med dans, hvor skuespillerinden Ditte Ylva røg ud fredag aften.
Finalen i Vild med dans nærmer sig med hastige skridt, og fredag aften måtte endnu et par forlade det populære tv-show.
Det blev sidste dans for skuespillerinden Ditte Ylva og hendes partner, Morten Kjeldgaard, der dermed endte på en fjerdeplads i konkurrencen.
Der var drama på dansegulvet, da skuespiller Johannes Nymark og hans partner, Claudia Rex, røg i omdans. Parret har ellers været i kridthuset hos dommerne, men da seernes stemmer var talt, måtte de tage deres første svingom i omdansen mod Ditte Ylva og Morten Kjeldgaard.
Fredag aften blev der danset henholdsvis wienervals og rumba af parrene, og her var det vejrpigen Sara Maria Franch-Mærkedahl og partneren Silas Holst, der fik de flotteste dommerkommentarer.
- Du har udviklet en hurtighed i dine fødder, sagde dommer Anne Laxholm til Sara Maria Franch-Mærkedahl, der af dommer Nikolaj Hübbe blev kaldt et "unikum på et dansegulv".
Alle parrene var desuden på gulvet i en argentinsk tango.
Sara Maria Franch-Mærkedahl og Silas Holst strøg direkte videre til semifinalen sammen med eksminister Astrid Krag og hendes partner, Thomas Evers Poulsen.
Finalen i Vild med dans bliver afholdt den 28. november i Horsens.
Newspaq
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde