Men det, som Signe Lindkvist fortalte om i tirsdagens episode af Stjernerne på slottet, havde intet med tv at gøre.
Hun fortæller i stedet om, hvordan hendes mor, Helle Allpass, var uhelbredeligt syg af Parkinsons og frygtede at ende med at blive afhængig af andres hjælp. Og om hvordan hun derfor, i samarbejde med sin søster, hjalp til med at planlægge morens død.
Det gør hun, fordi hun vil vække politikerne og skabe debat om emnet aktiv dødshjælp, der på nuværende tidspunkt er forbudt i Danmark.
- Politikere og sundhedsvæsnet burde hjælpe de mange mennesker, der står i samme situation, som jeg stod i dengang, siger Signe Lindkvist til Ritzau.
- Jeg tror, at min historie er en klassisk historie, men også en historie hvor folk, der er imod aktiv dødshjælp, bliver i tvivl. Jeg er helt sikkert tilhænger af, at vi får gjort noget ved aktiv dødshjælp i Danmark nu, slår hun fast.
Og måske kan hun være den, der er med til at sætte ansigt på debatten, ved at fortælle om det for åben skærm.
- Det er vigtigt, at folk, der har oplevet død på den måde, jeg har, fortæller om det. Åbent og ærligt. Hvis man har oplevet svære kriser i livet, er det vigtigt, at man tør lukke op og fortælle om det for at få en mere nuanceret debat, mener hun.
- Men også for at hjælpe nogle, der står i samme situation. Jeg tror, det er nemmere for dem, der står i en lignende situation, hvis nogen tør at lukke op og snakke om det, siger børneværten, der så programmet som et talerør for den sag, hun så stærkt går ind for.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde