Selvom man er multimillionær og står bag tv-succeser som X factor og Britains Got Talent, kan man godt være nervøs før premieren på et nyt tv-show.
Den 51-årige Simon Cowell er bekymret for, om den amerikanske udgave af musikkonkurrencen X Factor får succes, når første sæson går i gang til september.
- Det skal bare virke, for ellers er jeg i store problemer, siger Simon Cowell til Daily Mirror.
Showet koster knap 18 millioner kroner per afsnit, og er ifølge Cowell det dyreste realityshow nogensinde.
Cowell har derfor brug for et seertal på mellem 15 og 20 millioner for at kunne kalde X Factor i USA en succes.
I det amerikanske show skal deltagerne til audition foran en stort publikum. Men Cowell indrømmer, at han ikke er sikker på, at amerikanerne er klar til de mange mennesker.
- Det her kommer enten til at virke eller ej, og der er intet, jeg kan gøre ved det, siger han.
X Factor kommer oprindelig fra Storbritannien, og showets tur over Atlanten har heller ikke været uden problemer.
Cheryl Cole, som ud over Simon Cowell var en af de fire dommere i den britiske udgave af showet, blev fyret efter blot få optagelser, og Cowell hyrede i stedet Nicole Scherzinger.
De sidste to dommere i den amerikanske udgave er produceren LA Reid og Paula Abdul.
Vinderen af sangkonkurrencen får en pladekontrakt på lidt over 25 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde