I Storbritannien har det vakt stor opsigt, at en af deltagerne i programmet "X Factor" er prostitueret. Men "X Factor"-bossen og -dommeren Simon Cowell har ikke tænkt sig at forbyde prostituerede at stille op i talentkonkurrencen.
Det skriver den britiske avis The Daily Mail.
- Vi vil ikke forbyde prostituerede. Vi kan ikke bare smide folk ud af programmet, fordi de gør noget, der gør nogle mennesker sure, siger Simon Cowell til avisen.
Debattens hovedperson er 20-årige Chloe Mafia, der deltager i den nye, sæson af det britiske "X Factor". Hun er blevet afsløret af en avis for at arbejde som escortpige under navnet Candy.
Det er der ifølge The Daily Mail blevet rejst kritik af, da programmets deltagere fungerer som en slags forbilleder. Men det er ikke noget problem, mener programmets producer.
- Der er ikke nogen grund til, at hun ikke skulle være med, siger Richard Holloway til The Daily Mail.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde