- Det har været den mest vidunderlige tur.
Sådan lød ordene fra Mick Hucknall, da han takkede af efter 26 år med Simply Red ved en koncert i London.
- Godnat, adios, Simply Red er ikke mere, tilføjede sangeren, inden han forlod scenen for allersidste gang.
Soulbandet Simply Red blev startet af netop Hucknall i 1984, og gruppen fik hurtigt navn efter forsangerens røde hårpragt.
Ud over Hucknall var de oprindelige medlemmer de tre tidligere The Durutti Column-medlemmer Tony Bowers, Chris Joyce og Tim Kellett samt Sylvan Richardson og Fritz McIntyre. Gruppen udgav sit første album i 1985.
Men Hucknall blev hurtigt grebet af stjernestatussen, og trak negativ opmærksomhed og kritik til bandet som skørtejæger og ballademager.
Og i 1991 blev det for meget for bandets andre medlemmer, der forlod Hucknall og overlod Simply Red til forsangeren, som gjorde det til et soloprojekt.
Simply Red nåede at udgive 10 albums med hits som "Holding Back The Years", "Stars" og covernummeret "If You Don't Know Me By Now", som i 1989 blev et af gruppens største hits.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker